Søg i supportafdelingen

"Retningslinjer for svar fra ledelsen "

TripAdvisor Support -

TripAdvisor giver ledelsen eller repræsentanter fra indkvarteringssteder, restauranter eller seværdigheder mulighed for at svare på anmeldelser, der skrives om deres ejendom. Sørg for, at svaret er skrevet, som du ønsker at se det offentliggjort på vores side. For at dit svar fra ledelsen offentliggøres, skal det være:

  • Familievenligt - Der må ikke være stødende sprog eller billeder.
  • Unikt og uafhængigt - Vi tillader et svar pr. anmeldelse, der er offentliggjort på vores side. Koordiner med anden autoriseret ledelse eller din ejendoms ejere for at sikre, at du er den udpegede person til at svare på anmeldelsen.
  • Originalt - Du må ikke offentliggøre materialer fra andre kilder, herunder korrespondance fra en gæst eller tredjepart.
  • Professionelt - Svar fra ledelsen offentliggøres neden for den anmeldelse, du svarer på. De læses af brugere på TripAdvisor og skal derfor skrives på en måde, der repræsenterer din virksomheds kundeservicepolitikker.
  • Relevant for alle TripAdvisor-brugere - Irrelevant indhold vil blive fjernet. Svar fra ledelsen må ikke true eller tvinge en anmelder eller forsøge at undertrykke en anmelders bidrag til vores websted. Beskyldninger om falske anmeldelser accepteres ikke.
  • Skrevet med respekt for privatlivet - Forsøg ikke at gætte anmelderens identitet eller inkludere oplysninger, der kunne identificere dem.
  • Ikke-kommercielt - Alle former for reklamemateriale accepteres ikke. Vi forbeholder os ret til at afvise alle URL-adresser.

 

Hvis dit svar overholder disse retningslinjer, vil det typisk blive offentliggjort inden for et par hverdage, og du vil modtage en bekræftelse. Hvis du vil have flere oplysninger om, hvorfor og hvordan du bør skrive svar fra ledelsen, kan du se vores side med tip og guide eller disse relaterede ofte stillede spørgsmål.

Hvis du vil skrive et svar fra ledelsen, kan du gå til ledelsescenteret og vælge "Administrer dine anmeldelser" under Hurtiglinks.

TripAdvisor forbeholder sig ret til at fjerne en anmeldelse eller et svar fra ledelsen på alle tidspunkter og af alle årsager. De anmeldelser, der offentliggøres på TripAdvisor, er individuelle og meget subjektive meninger. De meninger, der er udtrykt i anmeldelserne, tilhører TripAdvisors medlemmer og ikke TripAdvisor LLC. Vi støtter ikke meninger, der er udtrykt af anmeldere eller i svar fra ledelsen. Vi er ikke tilknyttet et sted, der er registreret eller anmeldt på dette websted.

I henhold til vores politik om beskyttelse af personlige oplysninger udleverer TripAdvisor ikke personlige oplysninger om nogen personer.